Ledelsen

Søndervang ledes af: Forstanderen, afdelingssygeplejerskerne, den sygeplejefaglige leder, køkkenchefen og administrationschefen

Ledergruppen har forskellige kompetencer og står sammen om at skabe de bedste rammer for beboere, pårørende og medarbejdere.

Lene WichmannLene Wichmann | Forstander, MPH, MoPP

Ledelse, der giver mening, øger trivslen. At være øverste leder på Søndervang, er det mest meningsfulde lederjob, jeg har haft i mine 20 år som leder. Jobbet på Søndervang giver mening, fordi at jeg hver dag er i direkte kontakt med beboerne, og fordi jeg kan se, at det er muligt at øge deres livskvalitet. Min daglige kontakt til beboere, pårørende og medarbejdere fylder mig med energi og arbejdsglæde.

I 2014 færdiggjorde jeg masterstudiet i Positiv Psykologi (MoPP), og min viden om positiv psykologi anvender jeg dagligt til at understøtte medarbejderne i at bruge deres styrker, talenter og potentialer hos beboerne. Jeg oplever, at også medarbejderne finder en dyb mening i deres arbejde hos beboerne og at trivslen øges for både beboere og medarbejdere.

Jeg er uddannet sygeplejerske og senere intensiv sygeplejerske. Jeg har læst en diplomuddannelse i ledelse. Desuden er jeg Master i Public Health (MPH), uddannet coach, facilitator, samt Master i Positiv Psykologi (MOPP). Senest er jeg uddannet demenskoordinator, hvilket har givet mig et helt andet indblik i den demente beboers verden.

Yvonne AndersenYvonne Andersen | Administrationschef 

Søndervang er et dejligt sted at arbejde, faktisk er jobbet som administrationschef det bedste arbejde jeg nogen sinde har haft. Den daglige kontakt til stedets unikke beboere gør mig glad, det at få lov til at følge med i deres daglige liv og deres små op og nedture giver mig energi til mit arbejde.

Jeg elsker at arbejde med systemer og tal, så arbejdet med at håndterer Søndervangs regnskaber er lige mig. Mine arbejdsområder er økonomi og HR, således er det også mig der har ansvaret for ansættelsesbreve mm. Mit kontor er åbent for alle beboere og medarbejdere.

Lise RasmussenLise Rasmussen | Afdelingssygeplejerske i team 1

Jeg startede som ganske ung inden for sundhedssektoren. Jeg er blandt andet uddannet Social- og sundhedshjælper og Sundhedsassistent inden jeg i 2001 blev færdiguddannet som sygeplejerske.

Jeg har gennem mit virke som sygeplejerske mange års erfaring inden for plejecentre. Her har jeg arbejdet i ledende stillinger, men har også haft stillinger, hvor jeg har stået for udvikling og kompetenceudvikling af personalet. Jeg er bredt forankret og har stor viden om sygepleje til ældre. Jeg er blandt andet uddannet demenskoordinator og har gennem de sidste år arbejdet med svært demente. Jeg er endvidere uddannet klinisk vejleder og har erfaring med at vejlede studerende.

Det der inspirerer mig i mit arbejde er at dygtiggøre personalet og se at beboerne trives. ”Jeg motiveres af, at understøtte personalet i at give omsorg til beboerne, og at alle bruger og udvikler deres faglige viden”.

Lise træffes på mobil + 45 22 13 96 84

Minna Kaur Madsen | Klinisk teamleder, social- og sundhedsassistent

Jobbet som Social og sundhedsassistent er et spændende og givende job og der er aldrig to dage der er ens. Det har inspireret mig at arbejde indenfor sygeplejen og motivere beboerne til at klare deres hverdag bedst muligt på Søndervang. Mine mange års erfaring på Søndervang har samtidig givet mig et stort overblik og har udviklet mig både fagligt og personligt. Min rolle som ansvarshavende falder mig naturligt, med et godt samarbejde i teamet.

Jeg er uddannet social- og sundheds hjælper og assistent. Jeg er vant til at yde omsorg til forskellige beboere. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkeltes udfordringer og ressourcer. Siden 2021 blev jeg praktikvejleder for social- og sundhedshjælper og assistentelever. Jeg understøtter og vejleder dem i deres læring.
Jeg har lysten til at arbejde med mennesker. Det giver mig en stor glæde og god samvittighed, at kunne gøre en forskel.

Tanja Hauksdottier | Klinisk teamleder, social-og sundhedsassistent team 1

 

Louise Merrild-LangeLouise Merrild Lange | Afdelingssygeplejerske i plejehjemmet 

Jeg er uddannet Sygeplejerske i 2005 og master i voksen pædagogisk udviklingsarbejde i 2010. Har fungeret i forskellige stillinger ved den kommunale hjemmesygepleje fra 2005 – 2014.

Jeg er stor tilhænger af åbenhed og samarbejde. Sidst men ikke mindst mener jeg, at alt udvikling skal foregå i tæt kontakt og samarbejde med praksis.  Dette citat er måske meget sigende for hvad jeg tilstræber i det daglige samarbejde:
”Fortæl mig ….. jeg glemmer. Vis mig …… jeg husker. Inddrag mig …............... jeg forstår”.

Simone Schou SøndergaardSimone Schou Søndergaard | Klinisk teamleder, social- og sundhedsassistent

Jeg har arbejdet inden for ældreplejen siden jeg var ganske ung. I 2015 blev jeg uddannet social og sundhedsassistent. Jeg har været ansat flere steder og har en bred erfaring fra sundhedssektoren, hvor jeg har arbejdet både på både hospital, i hjemmeplejen, på et psykiatrisk bosted samt på forskellige plejehjem i København og omegnen.

For mig er mit arbejde meget mere end en titel – det er min passion. Dedikationen til ældreplejen driver mig hver dag. I mit daglige arbejde er den største motivation for mig at hjælpe og støtte vores beboere. Jeg brænder for at være med til at opretholde en god og tryg hverdag for alle beboere. Søndervang er et godt sted for vores beboere, der er hygge og nærvær.

Diana Pecnik-Nielsen | Klinisk teamleder, social- og sundhedsassistent team 2,3,4

I hele min arbejdskarriere har jeg arbejdet inden for ældreplejen, både i hjemmeplejen, på hospitaler og på plejehjem. Igennem alle mine år i ældreplejen, har jeg tilegnet mig en masse kompetencer, og har en bred vifte af erfaringer og viden. Jeg drager godt nytte af mine kompetencer, viden og erfaringer, i mit daglige arbejde på Søndervang. Jeg er uddannet, social og sundhedsassistent i 2014, og har endvidere læst en diplom uddannelse i ledelse, som jeg færdiggjorde i 2024.

Jeg brænder for mit arbejde og det at få lov til at drage omsorg, for de mennesker der er kognitivt udfordret eller syge/svage på den ene eller anden måde. Jeg er meget motiveret, nærværende og ærekær omkring mit daglige arbejde med mennesker. Min drivkræft samt motivation vokser, når jeg ser beboerne trives og er glade. Jeg er optaget af at arbejde med beboeren i centrum. På Søndervang gør vi alt ud af at udvise respekt, omsorg og nærvær overfor vores beboere. Vi respekterer, at det er deres hjem og deres verden vi træder ind i.

Gitte RygaardGitte Rygaard | Serviceleder

Søndervang og jeg mødte hinanden tilbage i 2019, her blev jeg tilknyttet den eksisterende rengøringsafdeling og opgaven var enkel; Søndervang skulle være rent og her skulle dufte friskt, blomsterne skulle være friske og ikke kunstige. Under forløbet så vi nye muligheder og udviklede på vores ideer, ønsker fra plejen, køkkenet og teknisk service gjorde, at vi i 2023 startede vores nye serviceteam og jeg sagde ja til at stå ved roret og guide i den rigtige retning.

Serviceteamet bidrager hver dag til et rent Søndervang med fokus på smartere arbejdsgange, mere tid til beboerne og ”beboerne i første række” Vi udvikler nye tiltag og vil fortsat tage opgaver ind som ligger i forlængelse af rengøring og service, nemlig ”alt det andet”

Jeg troede som ung, at jeg skulle være pædagog og arbejde med børn og unge, jeg har derfor en pædagogisk grunduddannelse. Jeg kom i stedet til at fordybe mig i facility og service og har de sidste 19 år været i branchen. Jeg er stærk til planlægning, arbejdsgange og struktur. Jeg har en god viden om drift og processer. Mit drive er udvikling og jeg bliver motiveret ved at glæde vores beboere og mine kollegaer hver dag.

Max LindeskovMax Lindeskov | Køkkenchef

Jeg er uddannet kok og konditor, og har erfaring fra mange forskellige køkkener. Senest har jeg arbejdet som chef for 2 køkkener i en anden Københavnsk kommune. Her fik jeg en god viden om og erfaring med mad til ældre bl.a. via projektet ”Mad fra bunden”. Jeg har været udvikler i forhold til madopskrifter til ældre og jeg har ”det sorte bælte” i indkøb og økonomi.

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere