I ønskes en dejlig september måned

Søndag 1. september 2024

Kære Alle.

September er en af årets smukkeste måneder. Blå himmel, lune dage, smukke efterårsblomster, brombær og røde æbler – dog krydret med blæst og regn. I september vender hverdagen og rutinerne for alvor tilbage; sommerferien er ”næsten” glemt.

På Søndervang vender hverdagen også tilbage og personalet er tilbage fra ferie. Gotvedinstituttet har genoptaget undervisningen i Søndervangs gamle gymnastiksal. Mandag og fredag formiddag er der mulighed for at deltage på et gymnastikhold. Begge dage starter undervisningen kl. 10.30.

Wellness starter ligeledes op, og Jacob er ved at planlægge årets koncerter og foredrag i Kulturværkstedet. I denne sensommer er der ekstra fokus på, hvordan vi i det danske samfund omgås og skærmer vores mange demente borgere og naboer.

Desværre bliver der flere demente borgere i vores samfund. Dels fordi flere borgere udredes for demens og får stillet en demensdiagnose, og dels fordi flere borgere bliver syge med demens pga. af samfundets mange krav og et stadigt mere presset arbejdsmarked.

I foråret er al personale på Søndervang tilbudt undervisning og træning i at passe demente. Det kan være krævende at være tæt på demente. Derfor er viden og uddannelse vigtig, idet der findes mange forskellige grader af, og diagnoser på, demens.

Som pårørende til en dement beboer/borger har man også udfordringer. Og mange har stået i vanskelige situationer inden en flytning til et plejecenter. Anette Schiødt fra firmaet ”Din indsigt” har været den konsulent, som har undervist og faciliteret medarbejderne på Søndervang.

I oktober måned har jeg bedt Annette om at komme en mandag aften og holde et oplæg for pårørende. Her vil der være mulighed for at komme med spørgsmål og få drøftet svære situationer, men også for at tale om de gode oplevelser. Det er nemlig vigtigt at huske, at man sagtens kan leve godt med demens.

Som man kan følge med i på TV og i dagspressen, er musik og sang rigtig godt for demente. Det giver ro og ofte kan den demente huske tidligere situationer igen. På Søndervang har vi i flere år haft tilbud især for sårbare og demente beboere om at deltage i sang sammen med Henriette Errebo.

Henriette er sanger og musikpædagog. Hun kommer på Søndervang 2 gange om ugen. Her synger hun sammen med nogle af vores mest sårbare beboerne. Sangholdene kan desværre ikke være så store. Derfor skifter det også mellem hvem, der kan deltage. Jeg ved, at Henriette har gjort en stor forskel for rigtig mange beboere her på Søndervang.

Lad os stå sammen i hverdagen og nyde de gode stunder, som opstår imellem beboere, pårørende og personaler.

Tak til alle, som deltog i sommerfesten den 29. august 2024. En dejlig eftermiddag og aften, hvor sang og musik også var i centrum, og Hr. Weyse (Badehotellet) sang igennem med os alle.

Beboer-pårørendemødet bliver den 16. september 2024 kl. 15.30. Det er et fælles møde for beboere og pårørende på hele Søndervang. Se dagsorden inde i bladet.

I ønskes en dejlig september måned.

Kærlige hilsner
Lene Wichmann
Forstander

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere