I ønskes en dejlig juni – årets første sommermåned
Torsdag 1. juni 2023
Kære Alle
De lyse nætter er tilbage. Søndervangs nuværende have viser sig fra den smukkeste side. Haven kan desværre ikke flyttes med på ”Ny søndervang”, men alle arbejder på, at der også ved ”Ny Søndervang” bliver nogle rigtig gode udendørsfaciliteter med grønt og gangstier til bl.a. Keddelhallen.
Tak til alle, som deltog aktivt på beboer-pårørendemødet i maj 2023. Der kom mange gode idéer frem på mødet. Jeg ved, at Julie Tirsted fra Frederiksberg Kommune har taget følgende punkter med til projektgruppen:
Placering af fjernsyn i boligerne
Der kom et forslag til en løsning med at placere et væghængt fjernsyn på drejearm på vægpartiet mellem vindue og den franske altan, så man både kan se TV fra sengen og i sofaen eller stolen.
Skærm mellem stue og soveværelse
Der er bekymring om udformningen af en eventuel skærm mellem stue og soveværelse – både ift. om man kan hænge noget på den, og særligt ift. hvor stabil den bliver.
Kig til byggepladsen
En pårørende opfordrede Frederiksberg Kommune til at opsætte nogle bænke på Emil Christian Hansens Vej ud for Dalgas Have, så beboerne kan sidde og følge byggeriets gang.
Skuffer
Der er et ønske om skuffer i skabene i boligen for at udnytte pladsen bedre, og for at gøre skabene mere tilgængelige særligt for kørestolsbrugere. I køkkenet vil det også give god mening at have skuffer i de nederste skabe.
Efterfølgende er flere pårørende og beboere kommet med positive tilkendegivelser, og man glæder sig til det nye hus.
At der kommer et ”nyt Søndervang” er nu en realitet og tydeligt markeret ved, at det første spadestik er taget den 31. maj 2023. Tak til alle for en festlig time.
I ønskes en dejlig juni måned – årets første sommermåned.
Gode hilsner
Lene Wichmann
Forstander


Aktiviteter
2
OKT
Vi spiller spil
Kl. 14.00 | Kulturværkstedet
2
OKT
Dansk filmperle: Frk. Kirkemus
Kl. 18.30 | Kulturværkstedet
Vi ser film på storskærmen
Seneste nyt
Alle ønskes en dejlig oktober måned
Efteråret er lunt i år og der har været mange dage med kaffe i haven. Snart bliver det tid til varme og hygge inden døre.