Beboerdemokrati
En styrende værdi på Søndervang er beboerdemokrati. Både personale og ledelse arbejder målrettet med beboerdemokrati og afholder løbende stormøder og afdelingsmøder. Søndervang involverer også beboerne i diverse udvalg såsom aktivitetsudvalg, redaktionsmøde for bladet og lignende.
To gange om året afholder Søndervang stormøde for alle beboere, pårørende og personale, mens afdelingsmøderne afholdes i de enkelte teams. Ligeledes to gange årligt. Også her er de pårørende inviteret med.
Der vælges hvert andet år en beboerrepræsentant, der deltager som observatør i Søndervangs bestyrelse.