Nuværende besøgsrestriktioner er forlænget frem til 1. februar 2021
Frederiksberg 11. december 2020
Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt kommunalbestyrelsen om at forlænge påbuddet om midlertidig restriktioner for begrænsning af besøg på plejecentre i udvalgte kommuner herunder Frederiksberg.
Borgmesteren på Frederiksberg har derfor forlænget besøgsrestriktionerne for besøg på kommunens plejecentre frem til 1. februar 2021. Dette sker på baggrund af det høje smittetryk på Frederiksberg og omegnskommunerne.
Heldigvis har der endnu ikke været smitteudbrud blandt beboere eller personale på Søndervang, derfor er de tidligere udmeldte retningslinjer for besøg stadig gældende.
Den person, som er valgt som primærpårørende, må komme på besøg i boligen. Desuden må 2 nære pårørende komme på besøg i Søndervangs besøgsrum ved indgangen til plejehjemmet. Der må dog max. Komme 2 besøgende af gangen. Vi opfordrer til at disse besøg planlægges. Søndervangs seneste reviderede besøgsplan fra november er stadig gældende Se her:
Besøgsplan Plejehjem Søndervang november 2020
Det er stadig muligt for beboerne at komme på besøg uden for Søndervang hos familie eller venner. Vi henstiller til at alle følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for brug af værnemidler, hygiejne og afstand til særligt sårbare (2 meters afstand).
Personalet på Søndervang testes også systematisk hver 14. dag i julen og nytåret. Der er fortsat ikke konstateret COVID-19 blandt personalet, hvorfor beboerne kun testes ved symptomer (forkølelse, feber, hoste eller vejrtrækningsproblemer). Ingen af de beboere, som er blevet testet grundet symptomer, er fundet positive for COVID.
Søndervangs personale anvender ansigtsvisir i forbindelse med den daglige pleje og når de færdes på Søndervangs fællesområder. Primærpårørende og andre med et ærinde på Søndervang skal ligeledes anvende visir (mundbind) når de færdes på fællesområderne og hvis de er i tæt kontakt med beboeren.
Man må besøge Søndervang hvis:
-
Man er primærpårørende (besøg skal foregå i bolig)
-
Hvis man er nær pårørende (besøg skal foregå i besøgsrum ved indgangen til plejehjemmet)
-
Man skal flytte ind eller ud af en bolig
-
Man leverer varer til Søndervang
-
Man leverer serviceydelser (fx praktiserende læger, tandlæger, fodterapeut etc.)
Husk god håndhygiejne og at anvende ansigtsmaske eller visir på fællesarealerne, og sammen med beboeren, hvis man ikke kan holde 2 meters afstand.
Julen 2020
Det er muligt at inviterer primærpårørende på besøg i boligen juleaften.
Ønsker man at spise sammen skal dette foregå i boligen. Der kan bestilles og betales for maden efter aftale med en af afdelingssygeplejerskerne.
Desuden er det muligt at holde jul med familie eller venner uden for Søndervang. Personalet vil gerne have besked på dette så tidligt som muligt af hensyn til planlægningen af julen for de beboere, som holder julen på Søndervang.
På Søndervang fejres der juleaften i de enkelte teams med så god afstand som muligt. For beboerne i team 1 tages både kulturværksted og stor spisestue i brug. For beboere i team 2, 3 og 4 dækkes der op både i spisestuen og i dagligstuen på hver etage.
Der serveres and, flæskesteg og risalamande juleaften.
Alle ønskes en god jul, samt et godt og lykkebringende nytår
Tak til alle for et godt samarbejde i 2020. Året der blev meget anderledes end forventet. Gennem en fantastisk indsats fra alle er det lykkes at komme igennem året på en konstruktiv måde.
Stor tak til alle beboere, medarbejdere og pårørende.
Hold afstand og pas på godt på hinanden.
De bedste decemberhilsner
Lene Wichmann
Forstander
Aktiviteter
24
FEB
Quiz i Caféen
Kl. 13.30 | Caféen ved kiosken
25
FEB
Fællessang med Henriette
Kl. 13.30 | Dagligstuen, bolig 15
Kun for tilmeldte
Seneste nyt
Alle ønskes en hyggelig februar
Dagene bliver lysere. Med lyset følger håbet om snarligt forår og dage i haven, samt kaffe på altanen.