Fortsat restriktioner ved besøg
Frederiksberg 17. november 2020
Besøgsrestriktionerne på Frederiksbergs plejehjem fortsætter, dog udvides besøgende til også at omfatte 2 nære pårørende
Det er fortsat kun primærpårørende, som må komme på besøg i boligen. Søndervang har desuden etableret et besøgsrum ved indgangen i porten til plejehjemmet. Her kan også 2 nære pårørende få adgang til besøg (max i alt 2 besøgende af gangen). Vi opfordrer til at disse besøg planlægges se nærmere i Søndervang ’s reviderede besøgsplan her:
Besøgsplan Plejehjem Søndervang november 2020
Der er selvfølgelig fortsat mulighed for at komme på besøg i haven eller et andet sted uden for Søndervang.
Smittetrykket i Danmark og på Frederiksberg er desværre stadig højt. Personalet på Søndervang testes systematisk hver 14. dag. Der er fortsat ikke konstateret COVID-19 blandt personalet, hvorfor beboerne kun testes ved symptomer (forkølelse, feber, hoste eller vejrtrækningsproblemer). Ingen af de beboere, som er blevet testet grundet symptomer, er fundet positive for COVID.
Grundet det generelle høje smittetryk i København/Frederiksberg og bærer Søndervangs personale ansigtsvisir eller mundbind i forbindelse med den daglige pleje og når de færdes på Søndervangs fællesområder. Primærpårørende og andre med et ærinde på Søndervang skal ligeledes anvende ansigtsmaske eller visir når de færdes på fællesområderne.
Man må besøge Søndervang hvis:
- Man er primærpårørende
- Hvis man er nær pårørende (beboeren udpeger 1 primærpårørende og 2 nære pårørende).
- Man skal flytte ind eller ud af en bolig
- Man leverer varer til Søndervang
- Man leverer serviceydelser (fx praktiserende læger, tandlæger etc.)
Husk god håndhygiejne og at anvende ansigtsmaske eller visir på fællesarealerne, og sammen med beboeren hvis man ikke kan holde 2 meters afstand.
Julen 2020
Det er muligt at inviterer primærpårørende på besøg i boligen juleaften.
Ønsker man at spise sammen skal dette foregå i boligen. Der kan bestilles og betales for maden ved henvendelse i kiosken eller efter aftale med en af afdelingssygeplejerskerne.
Desuden er det muligt at holde jul med familie eller venner uden for Søndervang. Personalet vil gerne have besked på dette så tidligt som muligt af hensyn til planlægningen af julen for de beboere, som holder julen alene på Søndervang.
Her fejres der juleaften i de enkelte teams med så god afstand som muligt. For beboerne i team 1 tages både kulturværksted og stor spisestue i brug. For beboere i team 2, 3 og 4 dækkes der op både i spisestuen og i dagligstuen på hver etage.
Der serveres and, flæskesteg og risalamande juleaften. Der vil være flere informationer om julen i næste Søndervang blad.
Hold afstand og pas på godt på hinanden.
De bedste november hilsner
Lene Wichmann
Forstander
Aktiviteter
24
FEB
Quiz i Caféen
Kl. 13.30 | Caféen ved kiosken
25
FEB
Fællessang med Henriette
Kl. 13.30 | Dagligstuen, bolig 15
Kun for tilmeldte
Seneste nyt
Alle ønskes en hyggelig februar
Dagene bliver lysere. Med lyset følger håbet om snarligt forår og dage i haven, samt kaffe på altanen.