Besøg i begrænset omfang er igen muligt
Frederiksberg 2. januar 2021
Besøg i begrænset omfang er igen muligt på Søndervang
Den 27. januar 2021 blev alle beboere PCR podet for COVID-19 og der blev ikke påvist COVID hos nogen. Ligeledes er der heller ikke påvist COVID blandt plejepersonalet inden for de seneste 14 dage, derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed ophævet Søndervangs påbud om, at kun en primær pårørende må komme på besøg i boligen.
Søndervang er dog fortsat omfattet Styrelsen for Patientsikkerheds generelle påbud om midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til plejehjem. Det betyder at der frem til 1. marts 2021 stadig er begrænsninger i forhold til at aflægge besøg på Søndervang
Besøgsrestriktioner
Det er muligt for primærpårørende, samt 2 nære pårørende at aflægge besøg boligen. Der må dog kun komme 2 på besøg ad gangen. I særlige tilfælde må flere pårørende komme på besøg i boligen. Dette aftales med en af lederne.
Besøgsplan Plejehjem Søndervang 2. februar 2021
Selv om mange er vaccineret og Søndervang ikke har udbrud af COVID-19 hverken blandt beboere eller medarbejdere er myndighederne fortsat meget bekymrede for en evt. smittespredning med den engelske mutation B117. Derfor er der fortsat krav om brug af mundbind/visir og 2 meters afstand.
Personalet testes fortsat ved PCR-test (halspodning) 2 gange om ugen. Desuden vil der i de næste 14 dage være mulighed for ”Kviktest” på Søndervang idet SOS international rykker en lokal testenhed til Søndervang.
Beboerne vil blive testet ved symptomer eller mistanke om nær kontakt til en smittet.
”Social boble”
For at mindske følelsen af isolation vil alle beboere, som ønsker det, blive tilbudt at komme med i en ”social boble” på max 4 personer, sådan at det er de samme 4 personer som mødes og spiser sammen eller ser TV sammen etc. Fra mandag den 8. februar bliver fælles spisning og små sociale sammenkomster således igen muligt. Ved at overholde at kun 5 personer (4 beboere og evt. 1 medarbejder) er samlet kan en evt. smittespredning hurtigere stoppes.
Søndervangs personale anvender fortsat ansigtsvisir og mundbind i forbindelse med den daglige pleje, samt når de færdes på Søndervangs fællesområder. Pårørende skal ligeledes anvende visir (mundbind) når de færdes på fællesområderne og hvis de er i tæt kontakt med beboeren. Søndervang anbefaler ligeledes at pårørende hyppigt lader sig teste for COVID-19
Man må komme på besøg på Søndervang hvis:
- Man er primærpårørende (besøg skal foregå i bolig)
- Man er 1 af 2 nære pårørende (max. 2 besøg ad gangen i boligen)
- Man skal flytte ind eller ud af en bolig
- Man leverer varer til Søndervang
- Man leverer serviceydelser (fx praktiserende læger, håndværkere etc.)
Følgende funktioner er lukket:
- Kiosken er lukket til den 1. marts 2021. Der kan bestilles varer ved at kontakte Gitte Hansen på tlf.: 4011 7964
- Fodterapeuten genoptager arbejdet den 4.februar 2021
- Frisøren er lukket frem til 1. marts 2021.
- Sociale aktiviteter og spisning i den store spisestue genoptages mandag den 8. januar 2021
Vi henstiller til at alle følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for brug af værnemidler, hånd hygiejne og afstand til særligt sårbare (2 meters afstand).
Husk at holde afstand og holde sammen.
De bedste hilsner
Lene Wichmann
Forstander
Aktiviteter
24
FEB
Quiz i Caféen
Kl. 13.30 | Caféen ved kiosken
25
FEB
Fællessang med Henriette
Kl. 13.30 | Dagligstuen, bolig 15
Kun for tilmeldte
Seneste nyt
Alle ønskes en hyggelig februar
Dagene bliver lysere. Med lyset følger håbet om snarligt forår og dage i haven, samt kaffe på altanen.