Anden vaccination mod COVID-19 bliver i uge 4
Frederiksberg 8. januar 2021
Myndighederne fastholder at anden vaccination for COVID-19 skal gives inden for 3 -4 uger efter 1. vaccine
Vaccinationsholdet kommer derfor til Søndervang igen i uge 4. Vi har ikke en endelig dato. Alle beboere og medarbejdere, der blev vaccineret 1. gang den 2. januar 2021, tilbydes anden vaccine. Ligeledes tilbydes der 1. vaccination til de beboere, hvor det er en måned siden de var syge med COVID. Personale, som skal have 1. vaccine, vil blive henvist til et af vaccinationscentrene.
Første vaccine vil ifølge professor Jens Lundgren først begynde at virke efter 14 dage, fuld dækning på 95% opnås først en uge efter 2. vaccine. Alle er vaccineret med Pfizers vaccine, de første undersøgelser tyder på, at vaccinen også er effektiv mod de seneste CORONA mutationer.
Der er ingen ændring i brug af værnemidler – heller ikke når du er vaccineret. Personer der er vaccineret kan fortsat godt smitte, hvis de får COVID, så husk afstand og god hygiejne.
Påbuddet om besøgsrestriktioner på Søndervang fortsætter
Det er stadig kun primærpårørende, der må komme på besøg i boligen. I helt særlige tilfælde må flere pårørende komme på besøg i boligen, dette aftales med en af afdelingssygeplejerskerne. Påbuddet er gældende så længe der er smitte blandt beboere og personale på Søndervang.
Besøgsplan Plejehjem Søndervang 23. december 2020
Vi henstiller til at alle følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for brug af værnemidler, hygiejne og afstand til særligt sårbare (2 meters afstand)
Alle beboere er blevet testet for COVID-19 igen den 6. januar 2021. Det ser heldigvis ud til at udbruddet er ved at være inddæmmet, idet der nu kun er 4 beboere, som har vist sig at være positive for COVID ved denne test-runde. 3 beboere er fortsat indlagt.
Alle beboere tilbydes en test igen onsdag den 13. januar 2021. Den ugentlige testning fortsætter indtil der ikke er flere beboere, der har påvist COVID.
Personalet testes fortsat som minimum en gang om ugen eller efter en personlig plan. Også smitten blandt medarbejderne er faldet, der har kun været 2 nye tilfælde i denne uge og flere medarbejdere er heldigvis raske og på arbejde igen. Ca. 10 medarbejdere har desværre fået et alvorligere forløb og kan ikke raskmeldes før i næste uge. Smitten kan stadig ikke spores til en enkelt funktion eller situation, men hænger sammen med det generelle høje smittetryk i København og på Frederiksberg.
Region H har valgt ikke at tilbyde lyntest til plejepersonale i ældreplejen, men bibeholder kravet om en ugentlig PCR-test.
Frem til 2. vaccine i uge 4 og en uge efter vil alle sociale arrangementer være aflyst. Spisestuen og kulturværksted vil være lukket.
Følgende funktioner lukkes ned:
- Kiosken er lukket til 1. uge efter 2. vaccine - medio februar 2021
-
Der kan bestilles varer ved at kontakte Gitte Hansen på 40117964
-
Frisør og fodterapeut lukkes frem til medio februar 2021
Man må besøge Søndervang hvis:
- Man er primærpårørende (besøg skal foregå i bolig)
- Man skal flytte ind eller ud af en bolig
- Man leverer varer til Søndervang
- Man leverer serviceydelser (fx praktiserende læger.)
Alle anvender fortsat ansigtsvisir og mundbind
Alle på Søndervang anvender fortsat ansigtsvisir og mundbind i forbindelse med den daglige pleje og når de færdes på Søndervangs fællesområder.
Husk god håndhygiejne og hold afstand
Gode vaccinehilsner
Lene Wichmann
Forstander
Aktiviteter
24
FEB
Quiz i Caféen
Kl. 13.30 | Caféen ved kiosken
25
FEB
Fællessang med Henriette
Kl. 13.30 | Dagligstuen, bolig 15
Kun for tilmeldte
Seneste nyt
Alle ønskes en hyggelig februar
Dagene bliver lysere. Med lyset følger håbet om snarligt forår og dage i haven, samt kaffe på altanen.