Vaccinationer blev fremrykket til lørdag den 2. januar 2021
Frederiksberg 4. januar 2021
Første vaccination mod COVID 19 er allerede gennemført lørdag aften.
Vaccinationsholdet kom tidligere til Søndervang. Lørdag aften kørte bilen med vacciner op foran Søndervang. I tidsrummet mellem kl 17 og 20 blev i alt 157 personer, heraf 90 beboere vaccineret. Der var et fantastisk samarbejde mellem regionens vaccinationshold, de praktiserende læger og Søndervangs personale og vaccinationerne af de mange personar forløb uden nogen former for problemer. Lige nu er det planen at anden vaccine skal gives lørdag den 23. januar 2021, hvis ikke myndighederne udskyder 2. vaccine. Dette får vi svar på i løbet af ugen.
Hvis man har - eller har haft COVID inden for den seneste måned, er det planen at man kan vaccineres 1. gang når vaccinationsholdet kommer igen. Senere vil der komme en 3. runde, hvor de seneste vaccinerede kan få 2. vaccine.
Påbuddet om besøgsrestriktioner på Søndervang fortsætter desværre
Borgmesteren på Frederiksberg har den 23. december 2020, efter aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed givet påbud om at kun primærpårørende må aflægge besøge, og at dette besøg skal forgå i boligen. Kun i særlige tilfælde må flere pårørende komme på besøg i boligen, dette aftales med en af lederne. Påbuddet er stadig gældende da der fortsat er smitte blandt beboere og personale på Søndervang.
Besøgsplan Plejehjem Søndervang 23. december 2020
Vi henstiller til at alle følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for brug af værnemidler, hygiejne og afstand til særligt sårbare (2 meters afstand).
Der er fundet nu i alt fundet 10 beboere smittet med COVID i team 2, 3 og 4 i plejehjemmet Nyelandsvej, og 10 beboere med COVID i team 1 i plejeboligerne på Emil Chr. Hansens Vej. Derfor
testes alle beboere igen i løbet af uge 1.
Personalet testes fortsat som minimum en gang om ugen eller efter en personlig plan. Desværre er flere medarbejdere fundet smitte med COVID inden for den seneste uge. Smitten kan ikke spores til en enkelt funktion eller situation, men hænger sammen med det generelle høje smittetryk i København og på Frederiksberg. Det er endnu ikke muligt at anvende ”Lyntest”.
Heldigvis er flere medarbejdere dog nu meldt raske igen og kan genoptage deres arbejde fra mandag den 4. januar. Enkelte har desværre et længere sygdomsforløb.
Grundet smitteudbruddet er alle sociale arrangementer og fællesspisning mm. lukket ned siden juleaften. Det er rigtig trist - men desværre nødvendigt. Dog er det rigtig positivt at de fleste nu er blevet vaccineret. Allerede efter en uge skulle den beskytte ca. 90 % mod smitte.
Søndervangs personale anvender fortsat ansigtsvisir og mundbind i forbindelse med den daglige pleje og når de færdes på Søndervangs fællesområder. Primærpårørende skal ligeledes anvende visir (mundbind) når de færdes på fællesområderne og hvis de er i tæt kontakt med beboeren. Skal man besøge en beboer, som er smittet med COVID, da skal man anvende værnemidler.
Man må besøge Søndervang hvis:
- Man er primærpårørende (besøg skal foregå i bolig)
- Man skal flytte ind eller ud af en bolig
- Man leverer varer til Søndervang
- Man leverer serviceydelser (fx praktiserende læger.)
Følgende funktioner lukkes ned:
- Kiosken lukkes frem til 17. januar 2021.
- Der kan bestilles varer ved at kontakte Gitte Hansen på 40117964
- Frisør og fodterapeut lukkes frem til 17. januar 2021
- Sociale aktiviteter er sat på pause i kulturværkstedet og i stor spisestuen til efter den 25. januar 2021, hvor anden vaccine er givet.
Husk at holde afstand og holde sammen
De bedste hilsner
Lene Wichmann
Forstander
Aktiviteter
24
FEB
Quiz i Caféen
Kl. 13.30 | Caféen ved kiosken
25
FEB
Fællessang med Henriette
Kl. 13.30 | Dagligstuen, bolig 15
Kun for tilmeldte
Seneste nyt
Alle ønskes en hyggelig februar
Dagene bliver lysere. Med lyset følger håbet om snarligt forår og dage i haven, samt kaffe på altanen.